Dansk Servicekonsulent har bistået Rudersdal Kommune med gennemførelse af udbud af rengøring.
Udbuddet er gennemført på baggrund af politisk beslutning den 23. september 2015. Udbuddet omfatter 58 lokationer fortrinsvist bestående af skoler, sfo’er, børneinstitutioner, plejecentre, administrative bygninger og specialtilbud for fysisk og psykisk handicappede. Det samlede rengøringsareal udgør 103.000 kvadratmeter. Mængden af den udbudte rengøring udgør cirka halvdelen af kommunens samlede lokationer. Aftalen træder i kraft den 1. april. 2016, og har en varighed på 48 måneder.